Gravplads
Gravpladser i Danmark udgøres primært af folkekirkens kirkegårde. Udover kirkegårdene findes en muslimsk gravplads i Brøndby. Trossamfund kan have dedikerede afdelinger på kirkegårde, som f.eks. Forn Sidr's afdeling på Odense Assistenskirkegård.
Gravpladser reguleres igennem Begravelsesloven men skal også iagtage krav fra sundhedsmyndighederne - og krematorier er reguleret af miljølovgivningen.
Større kirkegårde drives som parker og bruges som rekreative områder - og med den stigende brug af kremering er store områder blevet tilovers.
Signifikante gravpladser
Der findes godt 2.000 gravpladser i Danmark. Nogle af de største efter areal:
| Begravelsesplads | Areal | Kommune | Anlagt | Note |
|---|---|---|---|---|
| Vestre Kirkegård | 50 hektar | Københavns | Anlagt i 1800-tallet | Indeholder jødisk og katolsk afdelinger, samt et afsnit for ateister |
| Mariebjerg Kirkegård | 35 hekter | Gentofte | Anlagt i 1930-erne | indeholder del af Københavns befæstning |
Lovgivning
Lovgivningen på området, populært kaldet Begravelsesloven, angiver at afbøde kan begraveres eller kremeres. Kister og urner kan nedsættes på folkekirkens kirkegårde eller på andre gravpladser godkendt af kirkeministeren.
Herudover giver loven mulighed for at sprede aske over havet.
Generelt må man ikke længere hensætte kister i kirker eller andre bygningsdele med direkte adgang til kirken.
Kremering
Tidligere skete kremering meget decentralt og mange kirkegårde havde egne krematorier. I forbindelse med skærpede miljøkrav er mange af landets krematorier taget ud af brug.
Eksterne henvisninger
- Begravelsespladser i Danmark - Trap Danmark
- Begravelsesloven - Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding
- Betænkning vedrørende Revision af begravelsesloven og ligbrændingsloven - på Danskernes Historie Online
- Kirkegårde i Danmark - på OpenStreetMap