Evanstone Havn
Evanstone Havn var en havn som i starten af 1900-tallet var beliggende for enden af Evanstonevej i Hellerup. Havnen er idag opfyldt og er nu delvist bebygget med Tuborg Bakkedrag, Hellerup Skole og en del af byggeområdet Tuborg Syd. Konturene af den tidligere havn kan ikke længere genfindes i landskabet.
Evanstone Havn var i en årrække ejet af Dansk-Tysk Petroleumskompagni og havnen blev senere solgt til Dansk Esso og efterfølgende opkøbt af Tuborgs Bryggerier. Området blev en del af bryggeriområdet Tap Syd.
Havnens navn er afledt af Villa Evanstone, der er opført i 1870-erne. Det kan ikke nærmere dokumenteres hvor navnet stammer fra, omen der har været gættet på byen Evanston i Illinois, USA.
Endelig frasolgte Elias B. Muus i 1872 en parcel, Strandvejen 40, på hvilken villaen Evanstone opførtes. Den blev ved auktion i 1879 købt af cigarfabrikant P. Wulff, i hvis familie den bevaredes til 1905.[1]
Dansk-Tysk Petroleumsselskab
Selskabet var oprettet med støtte fra Deutsche Bank og var i konkurrence med det amerikanske Standard Oil, som igennem firmaet Dansk Esso importerede olie til Danmark. Selskabet blev senere opkøbt og sammenlagt med Dansk Esso, som også overtog området for den tidligere havn og fyldte det op.
Selskabet er i 1908 listet i vejviseren som: Aktieselskabet Dansk-Tysk Petroleumsselskab Evanstonevej 14 H.[2]
Eksterne henvisninger
- Erik Housted, Olie - et transportproblem, Om dansk uden- og indenrigs oliefart før 1940 - i Maritim Kontakt nr. 7
- Pål Thonstad Sandvik og Espen Storli, The quest for a non-competitive market: Standard oil, the international oil industry and the Scandinavian states, 1890–1939
- Den opfyldte havn - Danmark set fra luften