Everfuel

Fra Oversete detaljer
Version fra 10. jan. 2022, 07:09 af VicVal (diskussion | bidrag) VicVal (diskussion | bidrag) (Basisside)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Everfuel er en dansk virksomhed som bygger og driver et netværk af brintstationer til biler med fokus på landevejstransport.

Everfuel er dannet i forbindelse med at den tidligere danske virksomhed H2 Logic bliver købt af norske Nel. H2 Logic havde fokus på tankstationsanlæg, mens Nel fokuserede på at bygge hydrolyse-anlæg.

Registreringshistorik

Baseret på udtræk fra CVR den 9. januar 2022 kan virksomheden historie kort ridses op som følger.

Stiftet den 2. marts 2017 af Nel Fuel AS (Norge) som Everfuel Denmark A/S, beliggende på adressen Industriparken 34B, Lind, 7400 Herning. Formålsparagrafen siger "Selskabets formål er at drive virksomhed med produktion af brint samt distribution heraf til brinttankstationer i Danmark samt hermed beslægtede aktiviteter."

Bestyrelsen består af: Jon Andre Løkke (formand), Mikael Sloth og Bent Mathias Skisaker. Direktionen udgøres af Jacob Bech Krogsgaard. Kapitalen er 500.000,- indbetalt kontant.

Godt et år senere, den 26. marts 2018 skifter virksomheden navn til Everfuel Europe A/S og flytter til Vejlevej 5, 7400 Herning.

Halvandet år senere, den 22. august 2019 udskiftes bestyrelsen til Uffe Borup (formand), Jacob Bech Krogsgaard og Jørn Rosenlund. Således er direktør Jacob Bech Krogsgaard nu også i bestyrelsen som menigt medlem. Virksomheden flytter samtidigt til adressen Ø. Høgildvej 4A, Høgild, 7400 Herning.

Et par måneder senere tiltræder Martin Skov Hansen bestyrelsen som nu er på fire personer.

Senere samme måned, den 19. november 2019, øges kapitalen: Kapitalforhøjelsen er besluttet den 19.11.2019. kr. 19.900,00, indbetalt kontant, kurs 7.667,90. (Godt 1,5 mill.) kr. 80.100,00, indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 7.667,90. (Godt 6 mill.) Kapitalen udgør herefter kr. 600.000,00.

Godt et år senere fratræder bestyrelsesformand Uffe Borup og direktør Jacob Bech Krogsgaard fra bestyrelsen og erstattes af ny bestyrelsesformand Mogens Filtenborg den 10. september 2020. Nogle dage senere ændres virksomhedens navn til Everfuel A/S og det hidtidige navn Everfuel Europe beholdes som binavn, fra den 17. september.

Herefter øges virksomhedens balance af to omgange, den 20. oktober 2020 kr. 132.000,00, indbetalt kontant, kurs 149.534,00. (Godt 197 mill.) Kapitalen udgør herefter kr. 732.000,00.

og igen den 21. januar 2021 kr. 48.000,00, indbetalt kontant, kurs 889.250,00. (Godt 427 mill.) Kapitalen udgør herefter kr. 780.000,00.

I samme periode ændres vedtægterne den 28. oktober 2020, den 19. maj 2021 og igen den 16. juni 2021.