Turen går til Kildebrønde Fordelingsstation: Forskelle mellem versioner

Fra Oversete detaljer
Spring til navigation Spring til søgning
(Første gennemskriv)
 
(+wikilinks)
 
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:2021-11-21 KilF 2.jpg|600px|right|thumb|Set i fugleperspektiv, består området af fordelingsstationen i den grønne bygning og de to banetransformere. Bag Banedanmarks område ses Radius Elnets station ''2900 Flaskegård'' og til venstre herfor tunnelen under banen som forbinder de adskilte stationer.]]
[[Fil:2021-11-21 KilF 2.jpg|600px|right|thumb|Set i fugleperspektiv, består området af fordelingsstationen i den grønne bygning og de to banetransformere. Bag Banedanmarks område ses Radius Elnets station ''2900 Flaskegård'' og til venstre herfor tunnelen under banen som forbinder de adskilte stationer.]]


Den nye jernbane København-Ringsted (indviet i 2019) fylder markant sydvest for København. Som elektrificeret jernbane er der behov for strømforsyning og en af disse er placeret på kanten af Hundige ved Lille Vejleå. Elforsyningsanlægget er af Banedanmark navngivet '''Kildebrønde Fordelingsstation''', med den tekniske forkortelse '''KilF'''.
Den nye jernbane København-Ringsted (indviet i 2019) fylder markant sydvest for København. Som elektrificeret jernbane er der behov for strømforsyning og en af disse er placeret på kanten af Hundige ved Lille Vejleå. Elforsyningsanlægget er af [[Banedanmark]] navngivet '''Kildebrønde Fordelingsstation''', med den tekniske forkortelse '''KilF'''.


===Baggrund===
===Baggrund===
Elforsyning af det landsdækkende jernbanenet er en kombineret opgave for Energinet og Banedanmark. Energinet har ansvaret for det danske el-transmissionsnet der drives på 400/220/150/132 kilovolt. Øst for Storebælt føder Energinet Banedanmarks banetransformere med 132 kilovolt der transformeres til de 25 kilovolt som jernbanen er elektrificeret med. Energien er 50 hz vekselstrøm og jernbanen benytter et enkelt-faset system i modsætning til resten af elnettet som er trefaset.
Elforsyning af det landsdækkende jernbanenet er en kombineret opgave for Energinet og Banedanmark. Energinet har ansvaret for det danske el-transmissionsnet der drives på 400/220/150/132 kilovolt. Øst for Storebælt føder Energinet Banedanmarks [[banetransformer]]e med 132 kilovolt der transformeres til de 25 kilovolt som jernbanen er elektrificeret med. Energien er 50 hz vekselstrøm og jernbanen benytter et enkelt-faset system i modsætning til resten af elnettet som er trefaset.


===Historie===
===Historie===

Nuværende version fra 21. jan. 2024, 08:24

Set i fugleperspektiv, består området af fordelingsstationen i den grønne bygning og de to banetransformere. Bag Banedanmarks område ses Radius Elnets station 2900 Flaskegård og til venstre herfor tunnelen under banen som forbinder de adskilte stationer.

Den nye jernbane København-Ringsted (indviet i 2019) fylder markant sydvest for København. Som elektrificeret jernbane er der behov for strømforsyning og en af disse er placeret på kanten af Hundige ved Lille Vejleå. Elforsyningsanlægget er af Banedanmark navngivet Kildebrønde Fordelingsstation, med den tekniske forkortelse KilF.

Baggrund

Elforsyning af det landsdækkende jernbanenet er en kombineret opgave for Energinet og Banedanmark. Energinet har ansvaret for det danske el-transmissionsnet der drives på 400/220/150/132 kilovolt. Øst for Storebælt føder Energinet Banedanmarks banetransformere med 132 kilovolt der transformeres til de 25 kilovolt som jernbanen er elektrificeret med. Energien er 50 hz vekselstrøm og jernbanen benytter et enkelt-faset system i modsætning til resten af elnettet som er trefaset.

Historie

Placeringen af Kildebrønde Fordelingsstation er lidt pudsig, da der her har ligget en hovedtransformerstation siden 1967/68.

Transformerstationen var opført af NESA som en 50/10 kilovolt station. Siden blev stationen omlagt til 120 kilovolt og videre opdateret til 132 kilovolt.

Efter at Energinet blev dannet ved lov og fik ansvaret for den overordnede eltransmission i Danmark, så blev stationen administrativt opdelt mellem Energinet og det nuværende Radius Elnet.

Den nye jernbane blev anlagt tværs igennem det oprindelige stationsområde, der således blev delt i to. Energinet beholdt området nord for banen og reetablerede sin 132 kilovolt station, men Radius bibeholder området syd for banen, stadigvæk bebygget med 10-kilovoltbygningen fra 1968.

Banedanmark etablerede fordelingsstationen ved siden af den nu delte transformerstation, for at sikre nem adgang til forsyning og således ligger de tre stationer i dag som naboer til hinanden og jernbanen. Der er ovenikøbet etableret en tunnel under jernbanen som dog er forbeholdt infrastrukturselskabernes personale.

Tekniske anlæg

Fordelingsstationen ses tydeligt fra Vejleåvej.

Banedanmark reklamerer ikke for fordelingsstationen med nogen form for skiltning, men den er let synlig fra Vejleåvej og ses dagligt af de mange forbipasserende. Ved siden af stationen findes en jordvold som giver en flot udsigt over anlægget i den klare efterårsluft.

Hvis vi vil følge energiens forsyningsvej, så starter vi med at kigge over jernbanen til Flaskegård Transformerstation, som tilhører Energinet. Flaskegård Transformerstation sidder som en edderkop i et spind af 2 højspændingsledninger og 3 -kabler, alle på 132 kilovolt. Fra Flaskegård føres to kabelsystemer frem til Banedanmarks anlæg og er ført op til ledningsadskillere. Ledningsadskillere kan ikke afbryde en ledning under belastning, men bruges sikkerhedsmæssigt til at afkoble anlægsdele under vedligeholdelse. Fra ledningsadskillerne fører et lille stykke ledning til banetransformerens horn på primærsiden. Dette er det punkt hvor driftansvaret overgår fra Energinet til Banedanmark.

Transformeren er købt og opstillet af Banedanmark og på den modsatte side af transformeren leder kabelsystemer til en separat bygning, som er den egentlige fordelingsstation. For ikke at arbejde med kabler i for store dimensioner, er hver forbindelse på sekundærsiden lagt som flere parrallelle ledninger. Andre steder i Danmark, hvor der ikke findes en Energinet station så tæt på jernbanen, så placeres banetransformerne hos Energinet og alene fordelingsstationsbygningen står ved banelegemet.

Den anonyme grønne bygning udgør selve fordelingsstationen, hvor der via et koblingsanlæg kan sendes strøm til fire forskellige sektioner af jernbanespor, således hvert af de to spor i henholdsvis vestlig og østlig retning. Mod vest forsynes frem til Adamshøj ved Ringsted, mens man mod øst forsyner frem til Avedøre Havnevej. Normalt forsyner hver transformer sin egen retning, men i tilfælde af eftersyn eller havari på den ene af de to transformere, kan man i fordelingsstationen omstille så begge retninger forsynes fra den samme transformer. Ved et totalt havari af Kildebrønde Fordelingsstation kan de to strækninger forsynes fra nabo-fordelingsstationerne.

Driftsmæssigt er Banedanmarks fordelingsstationer særdeles velkørende, således forventes normal forsyning mindst 355 dage om året, med sammenkobling af de to skinnesektioner mindre end 10 dage om året og totalt udfald af en station mindre end én dag om året.

Det sidste skridt i elforsyningen af jernbanen er kablerne der føres til nærliggende master og kobles til køretråden der forsyner det rullende materiel. De enkelte sektioner af banen som forsynes adskilles af neutralsektioner, men det er et emne til en separat artikel.

Kilder

  • Udover besøg på stedet, helt præcist på adressen Vejleåvej 99, så findes der mange dokumenter online omkring projekteringen af den nye bane, inklusive flere forslag til elforsyningen.
  • I forhold til hvad der er realiseret, har jeg stolet på TIB-S for strækning "6. København H - Vigerslev - Ringsted" (gyldig fra 30/11-2021).
  • Baggrunden for Flaskegård Transformerstation kan findes i Greve Kommunes byggesagsarkiv og SDFE's kortviser giver adgang til Ortofotos fra før den nye jernbane blev etableret.
  • Endelig giver Energinets GIS kort et overblik over de højspændingsforbindelser der tilgår Flaskegård Transformerstation.


Vil du hjælpe?
  • Jævnfør planlægningsdokumenter for København-Ringsted banen skulle der også etableres en fordelingsstation i Bjæverskov. Findes den eller blev den droppet?
  • Hvorfor føres der tre sæt kabler fra banetransformeren? Er det to faser og nul?
  • Kender du til billeder af Banedanmarks koblingsanlæg i fordelingsstationen?
Send en mail til Victor • Læs mere om at bidrage til Oversete Detaljer